Velkommen

 

 

Vi vil gerne byde dit barn og dig velkommen til Friluftsgården. På vores hjemmeside står der rigtig mange oplysninger, som du kan få brug for. Derfor anbefaler vi, at du læser denne. 

 

Når du har fået at vide, at dit barn har fået en plads, bliver der aftalt tid til at besøge os.
 

 

 

 

Indkøring:

Når dit barn skal starte, skal du afsætte tid til at være her. Det er dig, der kender dit barn bedst, og hvert barn har brug for individuel indkøring. Nogle børn har brug for, at du er her i flere dage, andre kan allerede på 2. dagen klare, at du går i et par timer. Men sørg for, at de første dage er korte dage, hvor en evt. middagslur bliver taget derhjemme. Hvordan det skal foregå, aftales med den medarbejder, som er primavoksen i modtagelsen af dit barn. Denne medarbejder vil følge dit barn i starten (i den udstrækning, det kan lade sig gøre), så der hurtigst muligt opnås tryghed hos dit barn og dig. Der er selvfølgelig forskel på børn og hvilken alder, det har, når det starter. Derfor er snakken vigtig, så vi gensidigt kender hinandens forventninger.