Mad

 

 

På Friluftsgården mener vi, at sund kost i barndommen er vigtig for barnets udvikling og trivsel. De vaner børnene lærer – gode som dårlige – vil de føre med sig senere i livet.

På Friluftsgården bestemmer du selv over dit barns kost og dit barns madpakker. Vi vil gerne opfordre til, at du tænker i en sund og varieret madpakke. Det kræver mange kræfter og en masse energi at lege og fungere socialt en hel dag. En sund kost vil være med til at give barnet overskuddet til dagens udfordringer. 

 

På Friluftsgården har vi valgt, at man gerne må servere kage til børnefødselsdage, som man holder i sin egen gruppe. Vi frabeder os som institution, at man derudover tager kage eller andet usundt med til uddeling i institutionen.

 

 

Dagens kost på Friluftsgården:

På Friluftsgården tager vi udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger af kost til børn i alderen 0 – 6 år. Derfor tilbydes alle børn: 

Kl. 6 – 7:30 

Havregryn med rosiner/mælk og grovboller med smør/ost/marmelade. Alle børn får tilbudt mælk til morgenmad.

Kl. 9 får vuggestuen.

Frisk frugt, grøntsager, brød og vand.

Kl. 11 

Børnenes medbragte madpakker. Mælk til vuggestuebørnene og vand til børnehavebørnene.

Kl. 14 

Frisk frugt, grøntsager, brød og vand. I perioder laver vi selv varm eftermiddagsmad.

Kl. 16 

Børnene får tilbudt knækbrød eller deres madpakker, da vi ind imellem oplever, at børnene går sukkerkolde på dette tidspunkt og det præger afhentningen. Derfor er det en god ide, at du laver en ekstra mad, hvis du ved, at dit barn skal være i børnehave til efter kl. 16. 

 

Udenfor står der altid vand til rådighed. Indenfor har børnehavebørnene vand til rådighed, vuggestuebørnene får det tilbudt eller beder selv om det.

På Friluftsgården er mel, havregryn og mælk som regel økologisk.

Vi modtager meget gerne frugt, grøntsager og bær fra private haver.

 

 

Fødselsdage:

Fødselsdage bliver holdt i den gruppe, hvor barnet hører til.

Vi kommer MEGET gerne hjem til dit barns fødselsdag, når det går i en af børnehavegrupperne.

Når dit barn har fødselsdag, er det stadig dig og dit barn, der bestemmer, hvordan det skal holdes. Vi vil dog gerne have, at sukker bliver begrænset. Det kan være frugt, kage, is, popcorn (vi laver dem gerne på gammeldags maner eller på bålet), eller hvad du kan finde på.

Vi vil også gerne servere mad, som du tager med, men personalet vil gerne vide, hvad du tager med, så børnene har madpakke med, i så fald der er tale om et supplement til måltidet.